Books / fiction for children / humor

Det var ikke mig! sagde Robinhund


Description


Billedbog. Det er ikke nemt at være Robinhund i børnehaven, for når noget går galt, får han altid skylden. Men er det rigtigt eller er Robinhund bare meget uheldig?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2016

By

By

Helle Laursen

d. 18. Jan. 2016

Det var ikke med vilje, det skete bare og det gør det tit for Robinhund. Han kommer til at gynge Fanta lidt for højt, spilde mælken eller sparke lidt for hårdt til en bold. Men når det går galt, er det så altid Robinhunds skyld? For 4-6 år.

Det går tit galt for Robinhund i børnehaven, og alle syntes det er hans skyld. Han kommer til at spilde mælken, sparke en bold hårdt i maven på Uffle og Fantas gyngetur ender også galt. Til sidst bliver det for meget for Harriet, pædagogen, og Robinhund får kæmpe skæld-ud. Bagefter stikker Robinhund af og ingen kan finde ham. Både børnene og Harriet kalder på ham og leder længe efter ham. Men Robinhund kommer ikke frem.

Bare man kigger på forsiden, bliver man klar over, at dette er fin billedbog. Historien om Robinhund er en, de fleste børn vil kunne genkende og selv har oplevet. Det er aldrig rart at blive syndebuk for noget som man ikke selv syntes, man er skyld i. Den er fortalt med varme og humor i et let flydende sprog. Lækkert og flot layoutet med illustrationer, der er fulde af farver og som understøtter fortællingen på bedste vis.

Robinhund er ikke alene om at komme galt afsted. Du kan også læse Det var ikke mig! hvor Tim lyver hver gang han bliver syndebuk for noget der går galt. Så fortæller han at det er ninja eller en astronaut, der er skyld i ulykkerne.