Det faglige, pædagogiske miljø på kommunens institutioner får med denne publikation en diskurs om, hvor ofte begrebet social arv misbruges og fejlanvendes - og dybest set er med til at stigmatisere børn. Derfor er emnet yderst relevant at tage op i såvel institutioner, skoler, forvaltninger og byråd for at komme den uhensigtsmæssige brug af udtrykket til livs.
Med udgangspunkt i LP-modellen - læringsmiljø og pædagogisk analyse - endevender Ejrnæs emnet social arv på godt og ondt. I første afsnit defineres den almene brug af begrebet med videnopsamling og beskrivelse af mytedannelse om, hvad social arv er. Der er en diskurs om Plougs definition fra Socialministeriet (2003). Efterfølgende tager forfatteren fat i læreres og andre praktikeres brug af begrebet og der beskrives, hvordan stigmatisering ofte er en følge af fordomme om social arv. Ejrnæs taler i stedet om at anvende chance- og risikoanalyser, som i sammenhæng med LP-modellen giver en mere positiv tilgang til forældresamarbejdet. Sidste afsnit handler om perspektiver for det pædagogiske arbejde og for den enkelte lærer. Sprogligt komprimeret men alligevel overkommelig at sætte sig ind i.
Artikler i antologier som Skoleledelse og læringsmiljø (07/47), Social opdrift - social arv (07/38) og Vidensopsamling om social arv (03/33) behandler ligeledes emnet.
Oplagt til lærerbiblioteket. Emnet er oplagt en diskussion værd.
