Books / fiction for children / humor

Dette er en bog fuld af monstre


Description


Billedbog. Monstre fås både store og små, stinkende og larmende. Lær dem at kende, hvis du altså tør. Men husk, du kan altid lukke bogen i!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. July 2017

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 18. July 2017

Sjov billedbog om alle mulige monstre. Men før du lukker op for dem, så husk en tøjklemme, ørepropper og dine gummistøvler. (U)hyggelig monsterlæsning for modige børn fra 4 år.

Først er der minimonstrene med bittesmå og sylespidse tænder. Så kommer det stinkende monster, der lugter som en blanding af skimmelost, rådne bananer og elefantlort, og når det er overstået, dukker monstret dækket af slim og snot op. Det er her gummistøvlerne skal i brug! Sådan går det slag i slag med alle mulige forskellige monstre og en rædselsfaktor, som stiger bogen igennem, indtil det allersidste og allerværste monster slippes løs på siderne. Godt man kan klappe bogen i og vide, at den store monstertest er bestået med diplom og det hele. Forfatteren, som også er bogens illustrator, har lavet mange billedbøger. Den sidste hed: Lille hvide fisk og far.

På en hyggelig og sjov måde skal denne billedbog tage uhyggen ud af noget farligt, og det lykkes også. Bogens farvestrålende og levende illustrationer er sjove, og de mange monstre ser faktisk søde og fjollede ud. Teksten er kort og indeholder mange lydord, som lægger op til en livlig oplæsning med deltagende børn, og skrifttyperne leger med alt efter om, der skal bæves, hviskes eller råbes.

Der findes et utal af billedbøger, som handler om den gren af monsterfamilien, som bor under børns senge. Men Tror du, at monstre findes i virkeligheden? er også en bog om mange typer.