Diana er gået vild i skoven. Hun sætter sig ved et stort egetræ, hvor hun opdager en trappe, der fører ned til en hule, og hun kommer på den måde på besøg hos nogle dværge. De er meget søde mod hende og behandler hende fint. Disse dværge er nisser - men kun ved juletid. Diana glider snart ind i deres hverdag - af og til længes hun hjem, men glemmer det så igen. Det forekommer hende fjernt - og hun har det jo dejligt hos dværgene. De lærer hende en masse og betror hende bl.a. usynlighedspiller, som hun drager tilbage til sin skole for at afprøve. Juleaften er hun ude at dele julegaver ud, og da ser hun sit eget hjem, hvor faderen, moderen og bedstemoderen sidder og er kede af, at hun ikke er der. Da hun ser det, beslutter hun, at hun vil tilbage til menneskenes verden. Hun vågner da ved egetræet ved, at hendes far og mor kalder på hende, og hun har drømt det hele. Et eventyr med dværge/nisser og et menneskebarn. Egentlig er det en tynd historie, som dog er meget hyggelig og rartil højtlæsning for 5-6 årige. Charmerende ill. af Lene Bourgeat.