Books / nonfiction / billedværker

Dictum


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Gengivelser af en række af billedhuggeren Eva Steen Christensens (f. 1969) skulpturer, billedværker og installationer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2011

By

By

Jette Andreasen

d. 17. Jan. 2011

Vil man følge med i tendenser på den skulpturelle kunstscene, er dette en god præsentation af en billedhugger med mange strenge at spille på.

Eva Steen Christensen (1969-) er udstillingsaktuel på Vejen Kunstmuseum, og dette års modtager af et legat knyttet til museet. Kunstneren arbejder med mange former for skulpturelle elementer, hårde som bløde, og fungerer desuden som kunstformidler. En kombination hun brugte i arbejdet med en kunstlegeplads på Blågårds Plads i 2009. De mangeartede skulpturformer beskrives levende af museumsleder Teresa Nielsen, og i tilknytning til bogens mange fine illustrationer analyseres enkelte projekter nærmere. Et essay af Pia Tafdrup går endnu tættere på især et værk, der handler om ord, og hun mener, at sindet ekspanderer ved mødet med Eva Steen Christensens skulpturer. En imponerende oversigt over billedhuggerens kunstneriske aktiviteter siden 1992 afslutter.

Der findes kun et par mindre udstillingskataloger om Eva Steen Christensen. Til gengæld føjer bogen sig ind i en række af nye, flot illustrerede bøger om kvindelige danske kunstnere som fx Ruth Campau, Jytte Høy og Pia Andersen.

En fin og analyserende præsentation af en spændende dansk billedhugger.