Books / fiction for children / roman

Dig glemmer jeg aldrig


Description


Historisk roman. 12-årige Maren har svært ved at klare sig i skolen, men da hendes far ansætter den unge lærer Christen Kold som privatlærer for de nærliggende gårdes børn, ændrer det sig. Både Kolds undervisningsform og hans ideer om folkehøjskoler er epokegørende.

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 24. Feb. 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 24. Feb. 2003

God research og stort engagement i Christen Kolds liv præger denne bog. Christen rejser fra Thy til Sønderjylland for som huslærer at starte en ny skole med 8 bønderbørn. Med sig i rygsækken har han udover Grundtvigs bøger mange ideer og tanker om skolen. Maren har meget svært ved udenadslæren og terpeskolen, så hun har enorme forventninger til den nye lærer. Den forvandling, hun så inderligt håber på, lader vente på sig, men da hun midtvejs i bogen får historien om Idun og de røde æbler, bekræftes hun i at kunne huske alt udenad, og samtidig får Christen en krystalliserende oplevelse af lærergerningens væsen. Han afviser Balles Lærebog og sætter de store fortællinger i stedet. Senere efter provstens uheldige visitation mener Marens far, at det er klogt ikke at tænde for store bål i starten, men de er allerede tændt både hos børnene og blandt egnens unge, der følger aftenskoleundervisningen. Maren fylder hele forsiden, for hende glemte Christen aldrig. Fortællestilen er unik. Nutidsformen og mange replikker gør teksten levende, og de fine miljø- og personbeskrivelser er en dejlig sammenblanding af forfatterens betragtninger og Marens mange tanker. God oplæsningsbog fra 4. kl. Velegnet for 5.-9. kl. fx ved emne om skolen i historisk perspektiv.


The libraries' assessment

d. 24. Feb. 2003

By

By

Lene Kristiansen

d. 24. Feb. 2003

Forsiden med et ungt pigeansigt skaber sammen med titlen forventninger om noget helt andet end det, der venter i J. Clausens nye bog. For indholdsmæssigt er det som at dykke ned i en ældre historisk bog, også hvad stemning og sprog angår. Udgangspunktet er virkelige begivenheder og personer med læreren og højskolemanden Christen Kold i centrum. Helt præcist handler bogen om et enkelt år, hvor Kold som ung var privatlærer for nogle fremsynede gårdejeres børn. Historien fortælles gennem Maren på 12. Hun har svært ved at klare sig i den almindelige skole, men med Kold forandrer alt sig. Både pga. hans på den tid uortodokse metoder med levende, personlig undervisning, men også fordi hun bliver mere end almindelig glad for Kold og han for hende. Clausen har lagt vægten på Kolds metoder og undervisningsform, som fuldstændig forandrer børnenes interesse og indlæring, samt på den skepsis han møder fra det etablerede - og på dét og det historiske plan fungerer bogen. Personerne står til gengæld generelt svagt og diffust, og den højtidelige tone vil sammen med den rolige fortælleform og det specielle historiske aspekt nok indsnævre målgruppen og gøre bogen bedst egnet i en undervisningssituation. Sidst en efterskrift om personernes videre liv. Fra 12 år.


Kristeligt dagblad

d. 13. June 2003

By

By

Doris Ottesen

d. 13. June 2003


Weekendavisen

d. 4. Apr. 2003

By

By

Damian Arguimbau

d. 4. Apr. 2003


Politiken

d. 22. Mar. 2003

By

By

Steffen Larsen

d. 22. Mar. 2003


Berlingske tidende

d. 31. May 2003

By

By

Birgitte Grundtvig

d. 31. May 2003


BUM

Årg. 21 (2003)

By

By

Gunnar Jakobsen

Årg. 21 (2003)