"Vi taler Caves mest gennemført surrealistiske tekster, befolket af figurer som Little Janey, Mr. Sandman, Albert, titelnummerets krydsning mellem den bibelske figur Lazarus og gonzojournalisten Larry Sloman og endelig et Jeg, der minder mistænkeligt meget om den midaldrende sangskriver selv. Det er selve virkeligheden, der her står til diskussion til et akkompagnement af potent psykoanalytisk rockmusik i en samling sange, som dog også må betegnes som noget ujævn".