Animeret serie til de mindste. Oplagt til børn i børnehavealderen. Består af to discs med i alt 18 afsnit. Hvert afsnit varer 11 minutter og er tilladt for alle.
Didrik er en ung drage, der bor i Æblelund med sine venner, Mugge, Bine og Svips. Sammen oplever de lidt af hvert. De små korte film handler om venskab, forskellighed og mod. Der er film med spænding, humor osv. Egernet Svips finder en dag en "hav-nød", og beskylder de andre venner for at stjæle den, da den hele tiden forsvinder. Det viser sig dog at være en eremitkrebs, som selv går sin vej. Mugge får en dag besøg af sin lillebror, og inden lillebroren kommer gør vennerne klar til den første gang de skal møde ham. Mugge siger at de skal bage en noget større kage, end den Bine har bagt, da lillebroren er meget sulten. Det viser sig dog også, at lillebroren er en tro kopi af Mugge, bare mange gange større, da han er en kæmpe. Mange af historierne handler om uforudsete ting: hvad gør man, når dagen ikke går som planlagt?.
Ideen med serien er god og prisværdig. Man kan dog ikke andet end efterhånden at blive irriteret på de ellers så søde karakterer. Det er for sødt og for gentagende - selv for de mindste.
.