Books / nonfiction for children / vejledninger

Digital foto : fototips til den digitale fotograf!


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2003

By

By

Kent Skov

d. 9. Dec. 2003

Anden let reviderede udgave af Digital foto der udkom i 2001. Ændringerne omfatter primært de nye teknologiske muligheder mht. nyt og mere avanceret software til selve billedbehandlingen med Photoshop 7.0 og styresystemet Windows XP samt bedre udprintnings- og papirkvaliteter. Bogen følger helt første udgaves hovedinddeling i tre dele. Først om det digitale kameras funktion, optagelsesmuligheder, billedernes opløsning og skarphed samt vejen fra kamera og scanner til arkivering på PC. Dernæst afsnittet om billedbehandling og bearbejdning på PC'en. Sidste del omfatter udprintningsmuligheder og oplægning af billeder på nettet og udarbejdelse af diasshow. På selve optagelsessiden er der kun få nyheder. Ændringer og nye muligheder koncentreres i afsnittet "Organiser dine billeder", der er omskrevet og nu omfatter oprettelse af billedmapper, navngivning og søgning samt backup-muligheder. Layout og det anvendte billedmateriale er stort set det samme. Der er kommet flere titler på markedet de sidste par år; og denne bog er udmærket, klar og konkret; men den første udgave er absolut stadig brugbar. Udgaven her kan overvejes anskaffet, hvis man mangler nyt om emnet eller har efterspørgsel på de helt opdaterede programfunktioner til digital foto.