Books / nonfiction / vejledninger

Digital kommunikation : effektiv skrivning og håndtering af e-mails, chat, nyhedsgrupper og andre kommunikationsmåder på internet!


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2002

By

By

Lone Fosdal

d. 9. Oct. 2002

Begge forfattere har skrevet andre bøger om edb. På Kroghs Forlag har de tidligere i år sammen udgivet Webkommunikation om at opbygge hjemmesider. Digital kommunikation handler om kommunikation via internet. I bogen gennemgås de mere avancerede muligheder for at håndtere e-post med programmet Outlook grundigt; almindeligt kendskab til e-posthåndtering og Outlook er forudsat. De øvrige af bogens emner gennemgås helt fra grunden: vejledning i at chatte, nyhedsgrupper - hvordan gør man, hvor finder man, og hvordan opretter man nye? - anvendelse af webkamera, online møder med Windows Messenger og telefonsamtaler via internettet. Der er ikke angivet bestemte programversioner, men har man ikke Outlook 2002 og Windows 2000/ME, vil man lede forgæves efter nogle af de omtalte funktioner. Som støtte for brugeren er der bokse med trin-for-trin gennemgang af de omtalte funktioner og bokse med opsamling på de enkelte emner. Teksten er informationsmættet, ikke helt overskuelig. Men her hjælper de omtalte bokse. Målgruppen er folk der har brug for at håndtere store mængder e-post professionelt og for at afprøve nye muligheder via nettet.