Digte

J.P. Jacobsens lyrikproduktion er vægtig trods sin lidenhed. Litteraturhistorisk og kunstnerisk erhans digtning interessant, fordi den er det bedste eksempel på overgangen fra romantikken - ogopgøret hermed - til den naturalisme og dens friere skriveform, som Jacobsens øvrige forfatterskab var en eksponent for. Således peger mange af digtene frem mod den modemisme/symbolisme, som lålige for. I den velredigerede serie "Lyrik Biblioteket" får vi så nu endnu et bidrag til rækken af gensyn med vore bedste, primært ældre, digtere. Det udvalg Asger Schnack har foretaget errepræsentativt. Vi stifter bekendtskab med så centrale digte som: "Gurresange", "En Arabesk", "I Seraillets Have" og "Monomanie", der alle tåler såvel ny- som genlæsning. Det er digte, hviskvalitet man siden har vidst at værdsætte uden for Danmark næsten i højere grad end herhjemme. Det for småt trykte forord forekommer at være en noget tynd introduktion og tjener ikke somfyldestgørende baggrund for digtene. På denanden side kan det være en pointe, at disse ikke skal tynges af et pensum i litteraturhistorie. De kan læses og forstås alene - også af yngre læsere,hvis de giver sig lidt tid. Savner man denne grundigere tilgang, må man ty til Frederik Nielsens sublime, kommenterede J.P. Jacobsen-Samlede Værker i 5 bind (1972-74). Digtene er gengivetkronologisk, så den stilistiske og temamæssige udvikling følges. Indholdsfortegnelsen, desværre placeret bagest, tjener ligeledes som kortfattet ordforklaring.

Read the full assessment