Marina Tsvetaeva (1892-1941) er en meget spændende digter, der så vidt jeg ved ikke før har været oversat til dansk; på svensk foreligger »Min ryska barndom«. - Man skal nok læse hendes digtepå russisk, hvor hun siges at være en enestående sprogkunstner, der fornyede de sproglige muligheder i lyrikken. Hvordan oversættelsen og fordanskningen er lykkedes, kan jeg ikke bedømme, men manfår et indtryk af en brændende og urolig sjæl, der omsatte alle oplevelser, ydre som indre, i en ligeså urolig poesi. Højstemt og fortvivlet patos veksler med en mere stille inderlighed. Hendes livvar uroligt og omskifteligt - hun levede i mange år i emigration i Europa, indtil hun begik selvmord i Rusland i 1941. Hendes digte er nok præget af denne omskiftelighed, men gennem dem alle mærkerman længslen efter den rene digtning. Oversætteren skriver i dets grundige og oplysende forord: Hendes digtning hyldede klassiske, uddøende idealer - men i en avanceret form, som kun få frasamtiden kunne følge medi. - Forhåbentlig er dette kun begyndelsen til mere af M. T. på dansk, for det er flot, smuk, intens og lettilgængelig lyrik - i hvert fald på dansk.