Books / nonfiction for children

Din krop


Description


Kroppen og dens funktioner, herunder bl.a skelet og knogler, huden, muskler, sanserne, fordøjelsen, blodet og forplantningen. Hvert dobbeltsidede opslag består af tegninger, ledsagende tekst og faktabokse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2002

By

By

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 30. Sep. 2002

Fagbog til børn om kroppen til selvlæsning fra ca. 11 år. Bogen er 4. del af serien Spørg og lær, hvor der tidligere er udkommet bøger om emnerne pattedyr, insekter og stranden. Bogen er opbygget med dobbeltsidede opslag om forskellige dele af kroppen som eksempelvis hjernen, blodet, lungerne og knoglerne. Til hvert opslag er der en forklarende tekst med uddybende illustrationer og fotos. Derudover er der en boks, der kort repeterer sidens fakta, nogle fantastiske oplysninger om emnet samt en billedopgave, hvor man skal finde en ting skjult på siden. Bagerst i bogen er en lille quiz og en ordliste. Det er en flot bog, skrevet i et godt forklarende sprog. Men det er samtidig en overfladisk bog, der mangler faglig dybde. Kroppen er et stort fagområde, som det er meget svært at beskrive på under 30 sider. Derfor kan denne bog ikke stå alene som fagbog om kroppen, men er et godt supplement til de mere uddybende om emnet, som eksempelvis Sådan virker kroppen (99/28) og Børnenes guide til menneskekroppen (01/40).


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2002

By

By

Ulla Møller

d. 30. Sep. 2002

I en serie for "spørgejørgener" m/k i alderen 5-8 år kommer her en bog om kroppen og dens funktioner. Den er ikke særlig vellykket, idet den kun giver en yderst summarisk gennemgang af anatomi og fysiologi. Sproget er fortrinsvis opbygget af hovedsætninger, og det er så kortfattet, at informationerne kan misforstås. Bogen er gennemillustreret med anatomiske tegninger, enkelte udmærkede farvefotos og noget stereotype tegninger af mennesker af forskellig race. På hvert dobbeltopslag gennemgås en del af kroppen, hud, hjerne, skelet, muskler, øjne og ører, fordøjelse og forplantning. Oplysningerne opsummeres i en faktaboks "Nu ved jeg" undertiden med næsten komisk resultat, som når der f. eks. står "ørerne hjælper en til at holde balancen". Til hvert emne er knyttet et par facts fortrinsvis taloplysninger under overskriften fantastisk. Enkelte ord i teksten er fremhævet og forklares i en ordliste bag i bogen, men det er uigennemskueligt hvorfor nogle ord er valgt og andre ikke. Der afsluttes med en lille quiz, som vil more målgruppen og som kan klares efter endt læsning. For kort tid siden udkom Rübel På opdagelse i kroppen, der er mere grundig og passer bedre til dansk pædagogik i daginstitutionerne, hvor emnet er populært.



Information and editions