Books / nonfiction

Din vin - sådan vælger, smager og nyder du din vin


Description


Introduktion til vin for dem der gerne vil træffe kvalificerede valg ved indkøb i supermarkedet og hos vinhandleren, og på restauranter. Om de begreber man bruger til at karakterisere smag og dufte, om vin og mad, samt en oversigt over de forskellige typer af vin og over de vigtigste druer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2013

By

By

Søren Brunbech

d. 20. Nov. 2013

For vindrikkere der gerne vil være lidt klogere på emnet.

Forfatteren er engelsk vinskribent. Han giver en god, letforståelig og uhøjtidelig introduktion til vine og hvad dertil hører, henvendt til dem der gerne vil vide lidt mere, så de kan træffe nogle kvalificerede valg ved indkøb i supermarkedet og hos vinhandleren, og når der skal bestilles vin i restauranten. I første del er der bl.a. afsnit om de begreber man bruger til at karakterisere smag og dufte, om vin og mad, en oversigt over de forskellige typer af vin og over de vigtigste druer. Anden del er en tur gennem de vigtigste europæiske og oversøiske vinproducerende lande. Her formår forfatteren på den korte plads at sige mange vigtige ting om karakteristika for de enkelte områder. Layoutet er godt og varieret, og på bagflappen er der et stort farvelagt "smagshjul".

Der udkommer jævnligt tilsvarende introduktioner til vin. Af tilsvarende omfang og niveau er fx Oz Clarke Smag på vin, 2002 og Kom godt i gang med vin, 2006.

En god allround introduktion til vinens verden, der i et lettilgængeligt sprog forklarer om vine og vintyper og druer i de forskellige vinproducerende lande, og om alle de begreber der knytter sig til vinsmagning.