Books / fiction / humor

Dina & Dino : inktober 2017


Description


Tegneserie uden tekst. Dinosauren Dino og kvinden Dina "fødes" af en blækklat, og det glubske rovdyr eftersætter hende straks. Dino sættes dog ud af spillet af en lygtepæl. Dina forbarmer sig over den stakkels dinosaur og sød musik opstår.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2018

By

By

Morten Brynildsen

d. 2. Jan. 2018

Dinosauren Dino fødes af en blækklat, og det glubske rovdyr eftersætter straks kvinden Dina. Jagten forpurres imidlertid, og dinosauren sættes ud af spillet. Dina forbarmer sig over den stakkels dinosaur og sød musik opstår. For tegneserie- og avisstribe-aficionados.

Inktober er et internetfænomen skabt af tegneren Jake Parker. I oktober måned 2009 gav han sig selv den udfordring, at han skulle lave én tegning hver dag i måneden. Siden har idéen taget fart, og hver oktober deltager tusindvis af tegnere verden rundt i udfordringen. Bob Katzenelson har med "Dina & Dino" taget handsken op og tegnet 31 illustrationer af dinosauren Dino og kvinden Dina, der efter et gruopvækkende første møde udvikler et helt specielt og overraskende forhold. Bob Katzenelson arbejder til daglig som bladtegner for bl.a. Berlingske, men også som illustrator på bøger og i teaterregi. Bogen består af 31 ordløse billeder tegnet i sort-hvid.

En sjov og pudsig semi-erotisk historie, der er hurtigt læst og efterlader én med et smil på læben. Klassisk bladtegner-humor for alle de, der elsker Roald Als, Maren Uthaug, Wullfmorgenthaler og lignende.

Stilen er meget umiddelbar og nøgen, og de ordløse sort-hvide illustrationer minder ikke om meget andet, vi har på hylden. Otto in toto er også både ordløs og sort-hvid, omend den er tegnet i en meget anderledes streg.