Books / fiction / dramatik

Dine molotov kys


Description


Skuespil. Victoria og Daniel er et tjekket karrierepar, der planlægger et barn. Hun er nyhedsoplæser på tv, og han er karriereadvokat. Idyllen spoleres, da Victorias rygsæk fra den vilde fortid hos Hamas-sympatisører afleveres 12 år senere - tjekket af FBI. 2 roller (1 kvinde, 1 mand), 1 scene/location. Varighed: ca. 1,25 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Sep. 2010

By

By

Kent Skov

d. 20. Sep. 2010

Stykket har inden for sin smalle genre bred appel. Med to skuespillere og ét sceneregi er det enkelt at sætte op, men det kræver gode spillere. Dialogen er dynamisk og stykket spændende og egner sig også som læsestykke.

Et tæt kammerdrama om parret Victoria og Daniel. Det begynder med et banalt skænderi, men ender i et ægteskabsdrama med storpolitiske overtoner. Victoria er en impulsiv og livlig kvinde, der arbejder som nyhedsvært. Hun er nået til et punkt i sit liv, hvor det vigtigste er at få et barn med sin mand, der er en mere regelret advokat. Den lurende konflikt udløses, da Victorias hemmelige ungdomsbagage bogstaveligt talt dukker op i form af hendes rejserygsæk, som hun mistede 12 år før. Rygsækken viser sig at indholde fotos, som viser at Victoria var sammen med arabiske terrorsympatisører. Det oprører Daniel voldsomt, men de forsones umiddelbart, indtil det viser sig, at også Daniel har noget på samvittigheden.

Den venezuelanske dramatiker og teaterleder Ott har tidligere markeret sig med det bredt debatterende skuespil Passport om et menneske, der kommer i klemme i et terrorregime. Stykket her lægger sig op ad store pardramaer fra Hvem er bange for Virginia Wolf til fx Saalbachs Aske til aske støv til støv.

Et intenst og velkonstrueret drama om et succesfuldt pars liv, der forstyrres af fortidens begivenheder og blotlægger store politiske holdningsforskelle mellem dem. Dialog, historie og spændingsopbygning fungerer fortrinligt - også i bogform.



Information and editions