Books / fiction / digte

Dine øjne min sø
Tes youx mon lac (multiple languages)


Description


Digte med parallel dansk og fransk tekst, der stemningsfuldt hylder den elskede kvinde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2015

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 4. Aug. 2015

Digte med parallel dansk og fransk tekst, der stemningsfuldt hylder den elskede kvinde. Kan anbefales læsere, der nyder digte med højstemt stil uden sproglige eksperimenter. Fransklæsende lånere kan også bruge denne nydelige bog.

Skuespiller Sejer Andersen har en fransk åre, som kommer til kende i hans nye digtsamling, for bogen er bilingval med parallel dansk og fransk tekst. Digtene beskriver stemninger og møder med den elskede kvinde, der prises og lovsynges med hengivenhed og passion: "Uden dig / ville jeg ikke have været mig". Nogle beskrivelser nærmer sig også det aforistiske: "En kvinde er som en rose / uden torne / er hun ikke en kvinde". Bogen er illustreret af den canadiske tekstilkunstner, Maria-Renée Otis, der arbejder med kunstbroderi.

Fine og stemningsfulde digte, der priser kvinden og den elskede i et højstemt sprog, der fungerer godt. Denne lektør kan desværre ikke vurdere de franske versioner, men tosprogede digtsamlinger er altid interessante, ligesom det er en stor oplevelse at se Maria-Renée Otis' smukke kunstbroderier.

Det er helt naturligt at pege på Prins Henriks dansk-franske digtsamlinger, der stilmæssigt også minder om Sejer Andersens digte.