Books / nonfiction for children / løft og kig

Dinosaurer


Description


Billedbog med flapper. Her kan du høre om hvornår og hvordan dinosaurerne levede, og hvad de spiste og hvor de levede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 8. Dec. 2009

Billedbogen egner sig for børn fra 3 til 6 år. Bogen kan godt billedlæses, men egner sig bedst til oplæsning og dialog.

Bogen er næsten kvadratisk og den er udstyret med klapper på papsider. Bogen har spiralryg og ligner i øvrigt øvrige bøger i serien, hvad angår udstyr og layout, som fx Hos brandvæsnet. Der fortælles hvornår dinosaurerne levede, og det er svært at forklare, og det er derfor også bogens svageste opslag indholdsmæssigt. Derefter følger opslag om, hvordan dinosaurerne så ud, hvad de spiste, hvordan de forsvarede sig, og hvor de levede. Teksten er konkret, som regel, og leverer faktuelt rimeligt antal informationer i opslagene. Farveillustrationerne er lidt neutrale, dvs. uden markant stil, men dyrene ser ud til at være tegnet, som vi er vant til at se dem i en tilnærmet naturalistisk stil. Forsiden er, sødladen med dinosaurunge i netop klækket æggeskal, dækkende. Bagsiden koncentrerer sig om at præsentere serien.

Vi har mange billedbøger om emnet, og hvad sværhedsgrad angår ligner denne især Min store lydbog om dinosaurer, 2009 og Nick Mannings Dino mad, 2007 med rimet tekst. Begge disse bøger har lidt utraditionelle illustrationer, mens billederne i denne er som mange nok forventer det, og det dækker også for bogen.

En rimelig, hvad kvaliltet angår, vellykket bog om emnet. Bogens illustrationer er som de fleste vil forvente i en dinosaurbog, og bogen har derfor heller ingen forfriskende overraskelser.



Information and editions