This old dog
Mac DeMarco
Keywords
Reviews (3)
Politiken
d. 24. Feb. 2017
By
By
Simon Lund
d. 24. Feb. 2017
"For små 10 år siden var de en del af brohovedet i Brooklyns indierock, og i midten af de legesyge sange stod kæresteparret David Longstreth og Amber Coffman. De er gået fra hinanden, indierock er gået i sig selv, og Longstreth er rykket til Los Angeles. Der har han sat stumperne sammen og genopfundet Dirty Projectors som et krøllet og knudret (til tider skabet) eksperiment i randområderne til hiphop, soul og abstrakt autotune. Coffmans markante stemme er væk, men [Longstreth] er fortsat en labyrintisk sangskriver, der vokser vildt i mange retninger fra et sted mellem Solange og inspiration fra Bon Iver".
Berlingske tidende
d. 24. Feb. 2017
By
By
Pernille Smith Larsen
d. 24. Feb. 2017
"Et fænomenalt velstruktureret, nuanceret værk, der effektivt balancerer poppede melodier med digitale krummelurer og skurrende indskydelser".
Information
d. 24. Feb. 2017
By
By
Emil Eggert Scherrebeck
d. 24. Feb. 2017
"Der [er] en afgørende brik, der mangler i puslespillet. Der er et presserende fravær af Amber [Coffman], og David Longstreth søger imod maskinerne og imod en mørk, elektronisk r'n'b for at udfylde det. Han har klare referencer til Kanye Wests mesterlige 808s & Heartbreak både i lyrikken, når han nævner, at han kører i bil og hører Kanye, eller når han på »Winner Take Nothing« konkret synger om 808s, men også i æstetikken, hvor han ikke mindst bruger vocoder til at gøre sin egen stemme maskinel. Og når Dirty Projectors kaster sig ind i den verden tilføjer de en udvidelse af det dynamiske spektrum og i flere af numrenes tilfælde også en mere kompleks tilgang til sangstrukturer. Hvilket betyder, at man for mange af sangenes vedkommende ikke får popforløsningen - ikke mindst på »Death Spiral« og »Winner Take Nothing«. Og vi ender ud i et vidunderligt grænseland imellem artpop og RnB".