Tag rollen som den lidt fjollede zombie Zed og tag kampen op mod God of Destruction i helvedet Netherworld. Indstil dine karakterer og sæt kampene på autoplay. Fra 10 år.
Disgaea 6 er et 3D baseret japansk RPG med stærke taktiske elementer. Spillet er tur-baseret og udspiller sig i helvedet Netherworld. Hovedpersonen er Zed, en selvglad zombie, som sammen med sin søster Bieko er på en rejse mod en fjende ved navn God of Destruction. Nyt i denne udgave er Zed's såkaldte super reincarnation evne, som giver ham mulighed for at genskabe og forbedre karakteren ved hjælp af både mana og karma point, som optjenes via D-merits. En anden ny feature er autoplay, hvor man kan "programmere" sine karakterer til at kæmpe efter en på forhånd fastlagt strategi. Disgea 6 udfolder sig på en isometrisk spilleplade som er inddelt i felter, hvor man rykker frem mod modstanderne efter tur. Sprog: engelsk.
Jeg kan godt lide den antihelte-humor som Disgea 6 rummer, men det stikker altså helt af med spillets groteske talsystem, som måler stats etc. Tallenes astronomiske størrelse og den hastighed hvormed de ændrer sig kræver tilvænning - det er absurd at kunne tilføje 10.000.000.000.000.000 i skade i et angreb. Bortset fra dette, er her tale om et godt RPG, som markerer sig som et af de bedste i serien. PEGI: 12 med ikoner for vold, sprog og tilkøb. Fra 10 år.
Andre turbaserede rollespil er fx Octopath Traveler og Dragon quest XI, ligesom spillet er inspireret af Final fantasy-serien.