Lær at elske din menstruationscyklus og få mere nydelse, lethed, ro og et kærlighedsfyldt forhold til din krop! Fortrinsvis for yngre kvinder der gerne vil leve mere i overensstemmelse med deres natur.
Bogen hylder hele den kvindelige cyklus, som en iboende guide til et liv i balance og sundhed. Hvordan bliver menstruationscyklussen en ven og vejleder i stedet for som mange ser den - en pestilens man er nødt til at indrette sig efter? Bogen er delt op i 4 hoveddele: "Træd ind i din cyklus "- hvor vi præsenteres for dens vigtigste værktøj - en cykluslog, "Omfavn dine poler "- omkring fikspunkterne ægløsning og menstruation, "De fire indre årstider " - hvor cyklussen er yderligere opdelt - og sidst "Til dig med rod i cyklus". Vi får viden om hormoner, betragtninger og anekdoter, gode råd, opskrifter, forslag til yogastillinger og meget mere. Forfatterne er Laila Tórsheim, cand.mag. i psykologi og yogalærer, og Nanna Ewald Stigel, cand.mag. og ernæringsterapeut. Sidstnævnte har speciale i hormonelle ubalancer, kvindesygdomme og fertilitetsproblemer og er desuden forfatter til Bliv gravid.
Bogen er velskrevet og veldisponeret, layoutet er lækkert og indholdsmæssigt er det voldsomt velgørende med en positiv tilgang til kvindekroppens månedlige forandringer.
Af andre nyere bøger om kvinder og krop er bl.a. GennemblødtGlæden med skeden, kampskriftet der gør op med skam og tabuiseringen omkring menstruation, og Glæden med skeden der giver bred viden om det kvindelig underliv på en både videnskabelig og humoristisk mådeAf andre nyere bøger om kvinder og krop er bl.a. Gennemblødt, kampskriftet der gør op med skam og tabuiseringen omkring menstruation, og der giver bred viden om det kvindelig underliv på en både videnskabelig og humoristisk måde.