Divanord

Divanord, en rigtig drillende titel, mener Peter Laugesen mon "diva-nord" eller bør titlen læses som "divan-ord", to ord der nok kan og skal vække forskellige associationer hos læserne af dette opus nr. nogleoghalvtreds fra forfatterens poetiske drejebænk. En strøm af udgivelser gennem mere end 30 år med en tilsvarende strøm af digte, det er også tilfældet her hvor den sikre og behændige leg med sproget og med ordene endnu en gang eksponeres for fuld skrue. Ligeså med nogle af de forskellige aktuelle idiosynkrasier: Irak, Fogh, USA, men også med sørgmuntre tilbageblik til turene gennem København med Dan Turell som jo gik bort alt for tidligt. Ellers en samling der nær sagt rummer lidt for enhver smag, ikke alle digte synes umiddelbart at kunne holde luft, men Laugesen kan skam stadig og har både øjne og øren for tidens trend og tendenser, for rim og rytme hvilket digtet "Lidt længere rapslam om ny dansk poesi" passende kan tages til indtægt for. Stort og småt som kan synes skrevet på indtryk og stemninger, og med et sanseapparat der giver udslag på såvel fragmenter af fortid og erindringer som på nuet. Laugesen er ikke sådan at holde fast, endsige forudsige, men mon ikke gamle læsere nok skal give møde, samtidig med at evt. nye sagtens kan gå ombord her.

Read the full assessment