Djævelens discipel

Ny billigbogsudgave af 5. og afsluttende del af Vampyrkrøniken. Den er udstyret med et mystisk, dragende omslagsfoto, der lokker med en gådefuld og gysende oplevelse. Og det er faktisk ikke helt i overensstemmelse med indholdet.

Da serien udkom i midten af 1990'erne, nåede jeg aldrig til dette 5. bind, men har nu med stor fornøjelse og respekt læst det. Vampyren Lestat fortæller selv historien om afslutningen på sit jordiske skyggeliv, der starter med, at Djævelen selv opsøger Lestat og beder ham være sin kronprins. Imidlertid stiller Djævelen det krav, at han endegyldigt skal vælge mellem Gud og Djævelen og tager ham med på en rejse til både himmerige og helvede. Lestat har gennemgået en udvikling fra skurk til - om ikke en egentlig helt - så i hvert fald en langt mere nuanceret peron, og valget forekommer ham bestemt ikke indlysende. Historien er som i de øvrige bind noget lang, men langt mere filosofisk og tænksom end man umiddelbart ville forvente af en vampyrhistorie.

Man kan godt læse dette 5. bind uafhængigt af de andre, for der indledes med et resume, hvor Lestat opridser hovedpunkter i sit liv, men fornøjelsen vil være størst, hvis de 5 bind læses i sammenhæng.

Det er stadig en enestående vampyrhistorie, som nuancerer vampyrbegrebet som vi ellers kender det fra Dracula-myten. Den bringer læseren især til New Orleans, San Francisco og New York og emmer af lidenskaber og okkulte gerninger og er vel egentlig også en fortælling for voksne om det gode og det onde.

Read the full assessment

Efter et par århundreder som topvampyr er Lestrat nået til en position, der gør ham til et oplagt emne, når fanden selv står og mangler en souchef i helvede. Selvfølgelig skal han lige se detnye firma grundigt efter i sømmene først, og det giver Rice mulighed for at præsentere sin helt egen tolkning af det religiøse liv fra et stykke tid før skabelsen til idag. Som tidligere bygger hunvidere på det kendte stof, og hendes beskrivelse af forholdet mellem Gud og Fanden er kostelig. Andre steder digter hun mere frit, og i passager blive hun direkte blasfemisk. Ellers er der ikkemeget nyt at sige om en bog, der fuldt og helt lever op til de forventninger, en stor og trofast læserskare har fået efter de fire tidligere bind. Da læsning af næsten 3000 sider Rice har lært migikke at tage noget for givet, vil jeg denne gang undlade at viderebringe Lestrats påstand om, at denne bog bliver hans sidste. I den sag har han tidligere vist sig ikke at være en vampyr af ord.

Read the full assessment