Poul Behrendt er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet med et vægtigt forfatterskab bag sig. Dette nye værk er præget af grundige forstudier. Udgangspunktet er, at en læsning af et værk begynder med en slags kontrakt mellem forfatter og læser om de præmisser, værket skal læses under. Er genren selvbiografi, må læseren formode, at begivenhederne er selvoplevede. Men Behrendt har fundet en ny kategori: dobbeltkontrakten. Her vil den første måske naive gennemlæsning blive så anfægtet, at en efterfølgende må til for at afsløre den egentlige genre. Kontrakten bliver altså dobbelt. Denne nye kategori kræver en undersøgelse, thi det "er uholdbart, at en forfatter med to hoveder mødes af en læser med hovedet under armen", som det anføres. Behrendts eksempler er navnlig Claus Beck-Nielsens spil med identiteter og vægtigst Peter Høegs De måske egnede, først opfattet som selvbiografi, siden præsenteret som fiktion. Det er en meget spændende, udfoldet analyse af alt dette. Fikserbilledet og stereogrammet inddrages som kategorier til belysning, ligesom kritikeren Erik Skyum-Nielsens måske ikke litterære begrundelser for sin voldsomme kritik af Høegs værk undersøges. Som det ses: et rummeligt og fængende værk, akademisk men dog bredt læseligt. Noter. Litteraturfortegnelse. Register.