Books / fiction for children / roman

Død mand sladrer


Description


Krimi. Kæresteparret Gustav og Laila er på vej hjem, da de bliver viklet ind i en farlig sag med brændende biler, smuglere og en forsvundet mand.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2010

By

By

Mads Overmark

d. 9. Aug. 2010

Serien Let-krimi henvender sig til en bred vifte af svage læsere på mellemste og ældste trin. Denne bog er til de læsesvage i 6.-8. klasse. Den kan bruges til læsetræning, som en del af arbejdet med fantastiske fortællinger og som fritidslæsning. En del vil nok have behov for voksenhjælp til at fastholde handlingen og få forklaret ord og begreber, der optræder i teksten.

Kæresteparret Gustav og Laila bliver vidne til afbrændingen af et par biler. En oplevelse der virker som en banal sag om hærværk. Men da Gustav, som går rundt med en detektiv i maven, ser nærmere på den, viser den sig mere kompliceret. Gustav og Lailas undersøgelser fører dem på sporet af farlige mænd, der ikke skyr nogle midler for at nå deres mål. Spænding krydret med en smule kærlighed. Sproget er forholdsvis enkelt, og for at gøre det mere autentisk er anvendt en del bandeord. Rundt om i teksten findes ord og vendinger, som de fleste børn i målgruppen ikke kender, men det gør bestemt ikke noget, at de får udvidet deres begrebsverden. Forsiden er dramatisk med brændende biler og bange børn.

Der findes næsten ingen krimier til denne gruppe. Det er som regel børn, der er et par år yngre, der skrives til.

Fin bog til de ældre børn, der godt kan lide en god krimi.