Af samme forfatter er tidligere på dansk udgivet Nattens tusind øjne, Når mørket kommer og Stjerneslugeren. Den her foreliggende, der ved udgivelsen i England i 1984 gav forfatteren prisen"The Other Award", er beretningen om nogle overlevendes tilværelse det første år efter en atomkrig. Den danske udgave er - lidt halvhjertet synes det mig - oversat af Erik Juul Clausen. Efter éntimes atomkrig formodes det meste af Jorden at være ødelagt. Kun hist og her lever små grupper af mennesker videre, bl.a. drengen Danny, hans lille broder Ben og pigen Kim. Vi følger intenst dereskamp mod sult, kulde, sygdom og magtmisbrug. Oplever hvordan magthavere fra før krigen kommer frem fra deres bunkere for at fastholde tidligere positioner. Bogens budskab kunne være, at selv efterden værste katastrofe er de overlevende delt i de gode og de onde. Læseren sidder endda med en fornemmelse af, at et onde måske har de bedste kort på hånden. Det er deprimerende læsning, somhenvender sig til børn ogunge fra tolv til seksten år. Bogen kan med sin spændende handling, personskildringer og problemstilling give meget ved selvlæsning, men nok endnu mere ved enundervisnings formidling. Derfor anbefales den til såvel basis som diverse sætsamlinger. Omslagsill. viser tre børn med en udbrændt by som baggrund.