Books / fiction / roman

Døden går i skjul


Description


En gammel mand er tilsyneladende sovet stille ind. Men da liget af en anden mand dukker op, må Albert Campion bruge alle sine detektivevner, da han hurtigt fornemmer, at der nok er en morder på spil.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Gyde Neergaard

d. 19. Dec. 2018

Undertegnede anså pinsen for reddet, da der kom en pakke med tre Albert Campion-romaner, og så svarede kun en af dem rigtig til forventningerne hos en gammel Campion-fan! Døden går i skjul er såmænd et morsomt eksempel på Allinghams evne til at skildre et overmåde engelsk milieu med landadel, cockneyer, kunstnere og bønder i skønsom blanding, men kriminalistisk er historien om Albert Campions sommerferie med indlagte mordgåder og mystik en ret sløj affære. Den er slet og ret ikke spændende nok - og det er dødens pølse for en kriminal-roman!.


The libraries' assessment

d. 13. Jan. 2015

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 13. Jan. 2015

Britisk kriminalroman fra 1955, hvor en lille by i det østlige England danner ramme om en mordgåde. Til læsere af klassiske kriminalromaner.

Handlingen udspiller sig i Pontisbright i Suffolk: Få dage før en stor fest finder man to lig. Det er nu op til Albert Campion, der nyder sommeren i området, at komme til bunds i sagen. "Døden går i skjul" er bog nummer 15 i serien om Albert Campion - en klassisk detektivtype med aristokratisk baggrund. Allingham skabte Campion i 1929 og han optrådte i 18 romaner og 20 noveller i perioden fra 1929 til Allinghams død i 1966.

Meget gammeldags, klassisk og velskrevet kriminalroman: Fine miljøbeskrivelser, stort persongalleri, gode dialoger og et omstændigt puslespilsplot. Bag krimioverfladen er romanen også på mange måder en sørgmodig hyldest til et romantisk England, der var ved at forsvinde, da romanen udkom i 1955. Denne bid siger en del om hovedpersonen og miljøet: "Sandheden er en nøgen kvinde," sagde Campion blidt." Og i velordnede familier på landet er der øjensynlig ingen, der er så taktløs at give sig til at stirre på hende med det samme." Kan fremstå omstændig for moderne krimilæsere.

Allingham udgjorde sammen med Dorothy L. Sayers, Agatha Christie og Ngaio Marsh "De Fire Store" (alle kvinder). Poul Ib Liebes oversættelse fra 1970 er brugt i denne nye udgave af "Døden går i skjul".