Manns novelle om den indre konflikt mellem orden/fornuft og sanselige og følelsesbetonede drifter er stadigvæk aktuel. Til læsere af klassisk litteratur.
Døden i Venedig har i 2012 hundredårs-jubilæum, og i den anledning udgiver Gyldendal Thomas Manns (1875-1955) klassiske novelle i en nyoversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Et ildevarslende møde med en fremmed bringer den berømte tyske forfatter, Gustav Von Aschenbach, til Venedig. Her overvældes han af lidenskabelig betagelse af den billedskønne 14-årige polske dreng Tadzio, en betagelse, som han langsomt giver sig i vold. Samtidig rammes Venedig af en kolera-epidemi, som tømmer byen for turister. Men Aschenbach bliver for at være nær Tadzio. Den før så agtværdige og fornuftsbetonede digter ender således som en gammel sminket udhaler, og han dør uden af have vekslet et ord med sin udkårne. I 1971 blev Døden i Venedig filmatiseret af Luchino Visconti.
Døden i Venedig er siden første danske udg. i 1913 jævnligt udkommet i nye udgaver, alle oversat af Alex Graff. I denne udg. er oversættelsen tillempet nutidigt sprogbrug, men med respekt for originalsprog og intonation.
Døden i Venedig er, her 100 år efter sin fødsel, stadig aktuel med sin tematisering af skismaet mellem orden og uorden, som er et centralt tema i meget af det Mann har skrevet. Den giver desuden et godt indblik i bedsteborgernes magelige liv på mondæne feriesteder anno 1912.