Ved sin alt for tidlige død havde den produktive Thorgaard færdiggjort ikke alene dette års, men tillige næste års højtidskrimi til glæde for det store publikum, han har fornøjet med sinekrimier fra den danske provins. Dette 3. epos står imidlertid noget svagere end forgængerne især hvad krimielementet angår; selve plottet har simpelthen for lang en optakt. Men sceneriet erheldigvis det vante: den fordrukne men begavede præst drikker sig støt en forargelse til - ikke kun hos de mest nidkære sjæle i det lille vintergrå sogn. Da så Jonas forelsker sig i en lægedatterog vælger terapi og antabusbehandling hos sin grumme svigerfader in spe, får det følger både for Jonas personligt og for de chokerede sognebørn. At det kommer til at gå svigerfar ilde, kan enhverregne ud. - Den noget snakkende stil dominerer, men i passager viser forf. samme humoristiske kvalitet som i de foregående krimibøger, specielt i portrætterne af Jonas' sognebørn og ikke mindsthans tro væbner, denfrygtindgydende kirkegraver. Hvorimod kæresten står for blegt i modsætning til sin far, der som den personificerede ondskab næsten er for meget. For de trofaste Jonas-fans.