Elisabeth Kübler-Ross« arbejde med døende mennesker får med denne udgivelse endnu en dimension. De 3 foredrag, der udgives her, har titlerne: Livet og døden, Der findes ingen død og Livet,døden og livet efter døden. Det sidste var indtalt på bånd og beregnet til undervisningsbrug. Det er alle 3 indlæg, der både er præget af forskeren og mennesket. Forskningsresultater og personligeoplevelser kædes sammen. Undersøgelserne viser, at det er den samme type oplevelser, alle mennesker har, lige gyldigt hvilken religion de har, hvor i verden de bor, eller hvilket teknologisk niveaude har. EK-R fortæller også om oplevelser under og efter et forsøg, hvor hun selv var forsøgsperson og havde samme oplevelser. Det er nedskrevne foredrag, og de ville have vundet ved en bedrestramning, både sprogligt og indholdsmæssigt, så jeg tror ikke, den vil få den samme efterspørgsel som Døden og den døende, 1973 og Om børn og døden, 1988.