Books / fiction / roman

Døden ved havet


Description


I 1988 dør en ung kvinde. Sagen lukkes, da man tror, man har fundet morderen. Mere en 30 år senere bliver sagen, helt tilfældigt, åbnet igen. For var det den rigtige morder, der blev udpeget? Krimimysterie, der kan nydes af alle, men for dem, der godt kan lide bøger, der foregår i Skotland, er der lidt ekstra at komme efter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2022

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 11. Nov. 2022

I 1988 dør en ung kvinde. Sagen lukkes, da man tror, man har fundet morderen. Mere en 30 år senere bliver sagen, helt tilfældigt, åbnet igen. For var det den rigtige morder, der blev udpeget? Krimimysterie, der kan nydes af alle, men for dem, der godt kan lide bøger, der foregår i Skotland, er der lidt ekstra at komme efter.

Vi er Skotland i universitetsbyen St. Andrews, på østkysten. Vi møder Ros Maitland, en kvinde, der er i slutningen af 40'erne, og hendes datter Izzy, som skal starte på det universitet, som Ros selv gik på. Da Ros gik på universitet, boede hun sammen med fire andre piger. Elspeth, Lucy, Shona og Moira. Den ene af pigerne, Moira, blev fundet myrdet. Moiras kæreste begik efterfølgende selvmord - han havde myrdet hende. Eller det troede man! For nu, 30 år senere, kommer Ros ved et tilfælde til at grave i sagen om Moiras død. Og hun finder sammen med en betjent, der efterforskede sagen dengang. Men ikke alle ønsker at sagen skal genåbnes. Nutidssporet krydres med 1988-sporet, så vi som læsere finder ud af, hvad der skete dengang.

Et ganske effektivt mordmysterie. Karaktererne har tyngde, og forfatteren bruger behændigt de to tidsspor til både at skabe spænding og karakterudvikling, for skeletterne vælter ud af de skotske skabe, da Ros griber ud mod fortiden.

Forfattere som Ian Rankin, Stuart MacBride og Ann Cleeves har også skrevet krimier, der foregår i Skotland.