Books / fiction for children / roman

Dødens eliksir


Description


I landet Elysi giver den onde logemester og hans undersåtter alle nyfødte en eiksir, der gør dem til lydhøre slaver. Da kongen af Elysi gør oprør mod logemesteren bliver han dræbt, og hans to sønner Johannes og Benjamin må flygte over hals og hoved. På deres flugt møder de den unge pige Aida, der bliver dem til stor hjælp.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Vera Jensen

2007

Her er en velskrevet og spændende fantasybog. I landet Elysi er det ikke kong Amos, der har den reelle magt, men derimod den magtsyge og onde logemester samt dennes undersåtter. I Elysi får næsten alle børn på bestemte tidspunkter i deres liv en eliksir, der styrer deres sind. Eliksiren inddeler befolkningen og prædestinerer den til bestemte formål og skæbner. Et af formålene er at holde liv i den tilsyneladende uendelige krig mod landet Sinear. Da kongen gør oprør mod logemesteren, bliver han dræbt, og hans to sønner Johannes og Benjamin er nødt til at flygte. Det er svært for dem at skelne mellem ven og fjende, men heldigvis får de nogle forbundsfæller, de kan stole på - bl.a. den jævnaldrende pige Aida. Det bliver en lang og farlig flugt, hvor de får en uhyggelig indsigt i de forfærdelige og groteske forhold, der hersker i landet. Det er en virkelig god, meningsfyldt og underholdende fantasybog, der sagtens kan måle sig med de engelske og amerikanske i genren. Plottet er rigtigt godt, handlingen står aldrig stille, og der diverteres med uhyggelige og stemningsskabende locations, hvor de ofte meget dramatiske begivenheder udspilles. De tre unge hovedpersoner er godt og grundigt beskrevet, og man fornemmer, at de modnes og udvikler sig i løbet af handlingen. Der er en del ret barske scener i bogen, og den bør derfor først læses fra 12 år og opefter. Lidt gyseragtig forside.