Anton, 13-14 år, fortæller om en kort følelsesmæssig intens tid. Klassens meget ubehageligt dominerende drenge, Didrik og Fridtjof, er de eneste, der tør stå ned ad Døderen, verdens længste, stejleste og farligste glidebane. Af skræk for de to drenge flygter Anton en aften hovedkulds ned ad banen, hvorved både hans syn på sig selv og hans status i klassen forandres. Op til skolens skidag trues Anton til at tage turen igen, og han lider alle angstens kvaler inden. Samtidig med episoderne med isbanen udvikler Antons forelskelse i Alicia sig, og gengældes. Sammen udtænker de en plan for at undgå glidedysten. Anton slipper dog ikke for den farefulde tur, og forsøger herunder at redde Didrik, der kæntrer under sit forsøg og må på sygehuset. Det er en stille men spændende og intenst fortalt historie. Læseren føler med Anton, når han gennemlever hele følelsesregisteret. Bogens jeg-form virker dog lidt søgt, ikke mange drenge på 13 år er så velformulerede og analyserende over sin egen situation og omgivelsernes reaktioner. Men det er en lille indvending. Bogen er god til op- og selvlæsning og samtale for børn fra 11 år.