Books / nonfiction / biografier

Dømt til at skabe


Description


af Bo Østlund.

På mappen: Samtaler med 20 kendte danskere om kreativitet. Om angsten, sårbarheden, euforien og den lidenskabelige trang til at lege i ilden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Nov. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. Nov. 2009

Samtale- og interview-bøger er pænt efterspurgte. Denne vil især tiltrække dem, som arbejder kreativt på den ene eller anden måde.

20 forskellige kendte samtaler i bogen med Bo Østlund, der bl.a. også har skrevet Chauffør for hr. Møller fra 2008, og biografisk fortalt om såvel Etta Cameron som Allan Simonsen. Alle 20 har kreativiteten fælles, der naturligvis er lykke, når det netop lykkes, men som også er skæbnetung, når tvivlen banker på. Er den sidste bog mon forfattet, den sidste sang sunget og al kreativiteten drænet? 10 kvinder og 10 mænd fortæller om det at være kreativ på godt og ondt. Her fortæller fx skuespillerne Trine Pallesen, Sonja Oppenhagen og Peter Schrøder og sangskriverne Anne Dorte Michelsen og Erik Grib åbenhjertigt om deres kreativitet. Flemming Jensen fortæller om "Jagten på glans i øjnene" og Henrik Qvortrup om at være "Castet som et dumt svin". Stig Elling er med som "Den kreative købmand" og Peter Bo Bendixen fortæller om "Danserens nye drøm". Anja Andersen er astrofysiker og til spørgsmålet "Møder du angsten i dit kreative rum" svarer hun bl.a.: "Jeg har en konstant angst for, jeg ikke er klog nok, altså ikke lige så dygtig som alle de andre". Sådan et udsagn kan de fleste nok spejle sig mere eller mindre i.

Kan umiddelbart sammenlignes med andre lign. samtalebøger med kendte.

Sympatisk samtalebog, hvor det lykkes at formidle den komplekse kreativitet, ikke så meget som de kendtes overlegne dygtighed, men som noget almenmenneskeligt.


Musikeren

2010, nr. 2

By

By

Stinne Lender

2010, nr. 2