Books / fiction / roman

Donald Trump og en seriøs date


Description


Kærlighedshistorie om Mark fra Amager og Deidre fra Vedbæk. Forskellene er store, men måske kærligheden kan bygge bro mellem de to meget forskellige verdener. Til romanlæsere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2023

By

By

Michael Linde Larsen

d. 4. Aug. 2023

Kærlighedshistorie om Mark fra Amager og Deidre fra Vedbæk. Forskellene er store, men måske kærligheden kan bygge bro mellem de to meget forskellige verdener. Til romanlæsere.

Da Mark er nede og pante flaske i 7-eleven og møder Deidre slår det gnister. Hun betaler en taxi hjem til det store hus i Vedbæk og snart er den stormende forelskelse afløst at et kæresteforhold. De bor skiftevis hos Mark i Underdanmark på Amager og hos Deidre i Overdanmark i Vedbæk. Hvert sted forsøger de at leve sig ind i hinandens verdener. Mark ser et stort lys i Donald Trump, der ifølge ham giver en stemme til de nederste i samfundet. Som tiden går bliver de begge udfordret i deres syn på samfundet og spørgsmålet er, om det bliver kærligheden, som sejrer eller om de to verdner er for forskellige til at kunne rummes i et forhold.

Historien er fortalt i en lidt naiv positiv og eventyragtig stil. Det gør bogen nem at læse, men nogen vil måske finde handlingen lidt for urealistisk og konstrueret. Men plottet er godt tænkt med Mark og Deidre, der bliver symbolet på en splittet verden med mere og mere polarisering. For måske nysgerrighed og kærlighed kan bygge bro mellem klasserne. En bog med noget på hjerte, der også har sine humoristiske momenter og skriver sig ind i en aktuel samfundsdebat.

En mere alvorlig bog som også stiller skarpt på klassesamfundet og foregår på Amager er Nostalgi af Mikkel Guldager.



Information and editions