Books / fiction for children

Dovendyret, som hang med hovedet


Description


Billedbog. Dovendyr sover dagen lang og forlader kun nødigt deres træ, men hvad sker der hvis dovendyrets træ en dag bliver fældet? Følg med på en underfundig rejse, fra junglens frodighed til træværkets larm og støj - og endelig tilbage igen i junglen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2015

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 9. Dec. 2015

Fantasifuld fortælling om et dovendyr, der rejser verden rundt, fordi det ikke vil skilles fra sit træ. Fint udgangspunkt for en snak om træfældning og -brug med børn fra 4-6 år.

Højt i et af junglens træer hænger et dovendyr og sover. Han vågner ikke da hans træ bliver fældet eller da stammerne fragtes ombord på et skib, der sejler dem over havet. Ved savværket vågner han og slipper, i ren forskrækkelse over de nye omgivelser, sit træ, som han siden genfinder i form af en spisebordsstol. Hurtigt slynger han sine arme om stolens sæde og sådan hænger han da Jens og hans far senere finder stolen i en møbelforretning. Jens ser snart at dovendyret har hjemve og udtænker en plan for hvordan stol og dovendyr igen kan vende hjem til junglen.

De dobeltsidede og udtryksfulde illustrationer supplerer den mundrette tekst flot og skildrer med kraftige farver og stor detaljerigdom dovendyrets eventyrlige rejse. De bagvedliggende temaer, skovrydning og konsekvenser for regnskovens dyr, behandles på en fin og underfundig måde og vil sandsynligvis optage barnet, men historien står også fint for sig selv.

I DovendyretJararaca, Perereca og Tiririca kan man læse mere om det særprægede dyr, mens Jararaca, Perereca og Tiririca fortæller historien om skovrydningens konsekvenser for regnskovens skabninger, der på forskellig vis forsøger at kæmpe imod forandringerneI Dovendyret kan man læse mere om det særprægede dyr, mens fortæller historien om skovrydningens konsekvenser for regnskovens skabninger, der på forskellig vis forsøger at kæmpe imod forandringerne.



Information and editions