Down in the weeds, where the world once was

"Et majestætisk og modent album, der problemløst føjer sig til rækken af store Bright Eyes-udspil ... Når det kommer til stykket, er der ikke noget andet band, der kunne have lavet denne her pragtplade".

Read review

"'Down in the Weeds, Where the World Once Was' er en fornem samling sange. Albummet fremprovokerer ganske vist ikke nær så heftige følelser som gruppens allerstærkeste udgivelser, men alligevel er det rigt på glimrende sangskrivning og imponerende, fyldig instrumentation ... Det, der dog især gør 'Down in the Weeds' til en værdig tilføjelse til Bright Eyes-kataloget, er Obersts fremragende melodier. Sangene er helt ned til deres skelet velkonstruerede, og de melodiske strukturer er både gribende og mindeværdige. Det gør, at sangene føles dynamiske, og at de instrumentale udviklinger føles oplagte".

Read review

"Conor Oberst and company have not lost their taste for grandiosity on their first album in nearly a decade, setting familiar woes against a dazzling collage of sounds".

Read review

"Kernen er stadig emo-folk og solid sangskrivning ... Trods teksterne med stærke billeder og små dramaer lyder hele albummet, som om det er sunget fra bunden af Marianergraven. På den måde skal man være i humør til Bright Eyes' tungsind. Eller også kommer man det ret hurtigt ... Det burde tale direkte ind i en håbløs tid som nu, men det føles som et utidssvarende opkald fra 00'erne til gamle fans. En slags gentagelse fra indierockens storhedstid, der i al sin klynkende storhed kan være lidt svær at tage dybt alvorligt".

Read review

"Den amerikanske singer/ songwriter Conor Oberst har - med varierende held - udgivet utallige plader i vidt forskellige konstellationer, men det er og bliver under kunstnernavnet Bright Eyes, som han her anvender for første gang i ni år, at han for alvor kommer til sin ret. Kun her lader den følsomme sanger sine dæmoner få frit løb".

Read review

"Næsten 10 år er gået siden Bright Eyes' forrige album. I mellemtiden har Bright Eyes' Conor Oberst spillet i solopropjekter og dannet folkrock-duoen Better Oblivion Community Center ... Obersts verden har altid været ramt af tungsind og fyldt med skæve refleksioner. Her synges om rygende pistoler, tab og traumer, og et begravelsesorkester med sækkepiber svinger forbi på 'Persona Non Grata'. Settingen er melankolsk, naturligvis (...) Det er rigtig godt!".

Read review

"Kernen er stadig emo-folk og solid sangskrivning ... Trods teksterne med stærke billeder og små dramaer lyder hele albummet, som om det er sunget fra bunden af Marianergraven. På den måde skal man være i humør til Bright Eyes' tungsind. Eller også kommer man det ret hurtigt ... Det burde tale direkte ind i en håbløs tid som nu, men det føles som et utidssvarende opkald fra 00'erne til gamle fans. En slags gentagelse fra indierockens storhedstid, der i al sin klynkende storhed kan være lidt svær at tage dybt alvorligt".

Read review