Tørk Haxthausen, der er mest kendt for sine TV-stykker, siger i forordet til denne roman: ".. . virkeligheden er en værre røverroman. Selv har vi litteraturen for at få lidt orden irøverhistorierne." I denne roman er det politisk røverhistorie, der er emnet. Især Socialdemokratiets rolle under første verdenskrig, partiets støtte til oktoberrevolutionen og dets forsøg påfredsmægling. Hovedpersonen, Alexander Helphand, er eksilrusser, tysk statsborger og socialist. Gennem diverse transaktioner, bl.a. i Danmark ved oprettelsen af Arbejderkul, erhverver han enformue, som bl.a. bruges i kampen mod zardømmet. Således inddrages også danske politikere i romanen, nemlig Borgbjerg og Stauning. Forfatteren siger selv i forordet, at det billede, han danner,ikke nødvendigvis er sandfærdigt. Det er tydeligvis et billede ud fra nutidens præmisser; således trækker Helphands fremtidsvisioner om anden verdenskrig og forudanelse om atombomben romanen udover dens historiske grænser. Ioverensstemmelse med litteratursynet i forordet viderebringer forfatteren sit personlige bud på en ordning af historien, af virkeligheden. Trods fortælletalent ogmeget grundigt forarbejde (der er endog en litteraturliste) lykkes det ikke i romanen at overbevise om, at netop denne valgte røverhistorie trængte mest til en ordning.