Books / nonfiction

DRACON i skolen : drama, konflikthåndtering og mægling


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2008

By

By

Jens Verner Nielsen

d. 3. Oct. 2008

Bogen henvender sig til lærerstuderende og til undervisere af unge fra folkeskolens overbygning og senere med et velgennemarbejdet undervisningsforløb til forebyggelse af konflikter og mobning.

Efter et afsnit om baggrund for og tilblivelse af det svenske DRACON-projekt, der har været under udvikling siden 1994, følger et afsnit om projektets læringssyn, der lægger vægt på følelse og oplevelse. To afsnit giver korte overblik over dramapædagogikkens virkemidler og didaktik og over viden og teorier om konflikthåndtering med fremhævelse af de dele, der indgår i DRACON-projektet. Derefter hovedafsnittet med selve DRACON-programmet med 12 undervisningslektioner af ca. halvanden times varighed. Det er en meget grundig trin-for-trin gennemgang med konkrete anvisninger lige til at følge og med uddybende kommentarer. Programmet skal gennem rollespil og lege suppleret med oplysninger og logbogsrefleksioner føre deltagerne til større forståelse af dagligdagens konflikters opståen og afvikling gennem tredjeparts mæglinger med det mål, at elever kan være mæglere for hinanden.

Der er megen litteratur om konklikthåndtering og indsats mod mobning, men intet andet med samme vægt på tredjepart indblanding og som et konkret forløb i en fornøjelig og legende dramapædagogisk sammenhæng.

For undervisere af unge er bogen med konkrete og gennemprøvede undervisningsanvisninger et meget anvendeligt værktøj til læring om konflikthåndtering og mægling i en legende og humørfyldt atmosfære.