Books / fiction for children / fantasy

Drageægget


Description


Fantasy. Milar og Tanni er på flugt fra Dronning Inis' soldater og samtidig er Sirras drageæg ved at klække. Vil de nå væk i tide?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2018

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 1. Oct. 2018

Er du vild med historier fyldt med drager, krigere og prinsesser, så læs med her i den spændende fortsættelse af fantasyserien "Dragesjæle" for de let-øvede læsere fra 8 år. Her får du bind 4, 5 og 6 i serien.

Spændingen stiger her i fjerde del af serien "Dragesjæle", hvor Milar endnu engang er nødt til at drage til Slaveøven i kampen mod Dronning Inis. På sidste tur lykkedes det desværre ikke at befri hans familie, men nu er de nødt til at tage afsted igen for at finde Den sorte Drages æg, for ellers vil den ikke hjælpe dem. I femte del lykkes det Milar og Tanni at komme ind på Dronning Inis' slot, men kan de finde Sirras drageæg, når der lurer så mange farer bag slottets mure? I sjette del er Milar og Tanni på flugt fra Dronning Inis' soldater, og samtidig er Sirras drageæg ved at klække. Vil de slippe væk med livet og drageægget i god behold? Der er lagt op til en spændende fortsættelse. Alle tre bind har lix 17, som de foregående tre første bind.

Eventyrlig, letlæst fantasy-serie med letflydende sprog, overskuelig opsætning og fine illustrationer, der er med til at sætte stemningen og underbygge historien.

Af andre letlæste serier i fantasy-genren om drager kan nævnes Josefine Ottesens "Drageherren", der er en smule lettere og "Drageriget Dragonia" af Amelie Benn med næsten samme lixtal.