Drageløberen henvender sig til unge og (især) til voksne.
Efter filmatiseringen af Khaled Hosseinis bestseller i 2007 er fortællingen om to afghanske drenges venskab og adskillelse nu også overført til tegneseriemediet. Omplantningen er angiveligt sket for at give flere og yngre læsere mulighed for at stifte bekendtskab med den rørende og gribende historie, og dette formål opfylder den loyalt genfortalte og håndværksmæssigt professionelle tegneserie til fulde. Billedsiden er udført af to italienere, som til daglig arbejder med Disney-serier, og som formidler Hosseinis fortælling effektivt og effektfuldt i en temmelig kraftig streg uden den store dybde. Den ekspressive farvelægning med kraftfulde grundfarver passer fint til det grafiske udtryk. Det er usædvanligt i forbindelse med en tegneserie at se tegnernes navne (for slet ikke at nævne manuskriptforfatteren Tommaso Valsecchi) anført som en biomstændighed ved udgivelsen; men forholdet bekræfter formodningen om, at tegneserieadaptationen primært er sket for at sikre historien en øget udbredelse.
Der er efterhånden en del tegneseriefortællinger med delvist selvbiografisk indhold og med handlingen henlagt til storpolitiske brændpunkter. Satrapis Persepolis og Li Kunwus Et kinesisk liv er oplagte titler at nævne i denne forbindelse.
Tegneserieversionen af Drageløberen tilføjer ikke fortællingen nye aspekter; men den nye udgave af værket formidler historiens grundlæggende temaer på udmærket vis.