Books / nonfiction for children

Drager : gruopvækkende uhyrer fra sagnverdenen og romanerne


Description


Billedleksikon med ledsagende tekst, som gennemgår 30 forskellige drager i tre kategorier: Gamle sagn, Myternes drager og Bøgernes drager. Hver drage beskrives med udseende, funktioner, historie, bedrifter og mytologi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Vera Jensen

2008

Bogen henvender sig til en bred aldersgruppe - fra 10 år til voksne, der interesserer sig for fantasy, mytologier og specifikt drager. Alene bogens forside med en flot og frygtindgydende drage er tilstrækkeligt til at lokke potentielle læsere til.

Gerrie McCall er her krediteret som redaktør, og der er ikke angivet nogen egentlig forfatter. Hun har ikke tidligere figureret i en dansk udgave, men hun er angivet som forfatter til adskillige bøger på engelsk om bl. a. dinosaurer og søuhyrer. Bogen gennemgår 3o forskellige drager i tre kategorier: Gamle sagn, Myternes drager og Bøgernes drager. Bogen er primært et billedleksikon med ledsagende tekst. Hver drage behandles på en dobbeltside. Den ene side viser et stort billede, og teksten beskriver dragens lemmer, organer og funktioner. På næste side skildres dragens historie, bedrifter og mytologi. Der er et kort over dens tilholdssted samt nogle specielt interessante oplysninger om den aktuelle drage - også med illustrationer. Illustrationerne er udmærkede, dramatiske og farverige. Dog generer det mig at se hobbitten Bilbo med støvler på.

Der er andre lignende værker om drager. Hovedværket er nok Dr. Ernest Drakes Dragonologi. Et lignende værk i mindre format er Dr. Ernest Drakes håndbog om drager. Begge disse bøger er tematisk inddelt i forskellige artikler om drager. Herværende bog Drager beskæftger sig mere med de enkelte dragers karakteristika. Dragefans vil endvidere få udbytte af Judy Allens Det store fantasy leksikon, 2006.

Et underholdende, gennemillustreret og overskueligt værk for alle drageinteresserede.



Information and editions