Books / fiction for children / roman

Dragonball evolution


Description


Fantasy. Goku er tilsyneladende en almindelig skoledreng. Men til sin fødselsdag får han en magisk dragekugle af bedstefaderen. Da Jorden bliver truet af udslettelse, må Goku og hans venner drage afsted på en farlig færd for at finde de resterende seks dragekugler, inden de falder i de forkerte hænder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2009

By

By

Vera Jensen

d. 25. May 2009

Bogen henvender sig primært til drenge fra 10 år. Forsiden fortæller med al tydelighed, at her er tale om fantasy/science fiction-genren, og kendere af manga-serien Dragonball vil med det samme se, at det drejer sig om en romanversion af tegneserien.

Bogen er baseret på en spillefilm, der endnu ikke har haft premiere i de danske biografer. Spillefilmen er inspireret af Akira Toriyamas berømte og populære mangaserie Dragonball. Der er indsat otte sider med farvefotos fra filmen i bogens midte. Skal man dømme ud fra disse billeder, synes filmen at være præget af kampsport, action, eksotisk mystik og romantik. Det samme kan siges om foreliggende bog, der skal bedømmes som triviallitteratur for de 10-14-årige. Bogens hovedperson får af sin bedstefar en magisk dragekugle. Da Jorden trues af udslettelse, må han med sine venner drage ud for at finde de resterende seks dragekugler. Bogens forfattere har baseret deres romanversion på Ben Ramsays filmmanuskript. Ud fra disse trivilitterære præmisser må bogen siges at være vellykket. Den er let læselig og skrevet i et velformuleret og billeddannende sprog. Den har store skrifttyper og overskuelige korte kapitler.

Det vil være interessant for bogens læsere at stifte bekendtskab med manga-versionen af Dragonball eller Dragon ball Z, hvor sidstnævnte er baseret på tv-anime-versionen.

En hurtigt og let læst bog, der byder på koncentreret action for de 10-14-årige.



Information and editions