Books / fiction for children / billedbøger

Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på


Description


Werners mor er død, og nu bor han sammen med sin far og sin fars nye kone. Men er det bedre at bo sammen med mor i drømmeland?

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2001

By

By

Ida Kongsø (skole)

d. 14. Nov. 2001

I denne billedbog af Kim Fupz Aakeson får læseren en blid fortælling om et ellers tungt tema nemlig død og sorg. Læseren møder den 7-årige Werner, der ikke vil slippe tanken om sin mor og håbet om hun stadig er i live, og derfor opsøger han hende i drømme. Der nyder han hendes lette selskab og beslutter sig for at ville blive hos hende. Det kræver kun af ham, at han vælger ikke at vågne af drømmesøvnen igen. Det viser sig dog for Werner, at han ikke kan nå sin mor helt. Hun taler et vrøvlesprog og forvandler sig hele tiden til underlige ting som kontrabasser og karruseller. Werner opdager at hans nye stedmor og far melder deres savn i hans drøm over at han ikke vil vågne, og deres omsorg giver Werner mod på at vågne op til livet igen. Cato Thau-Jensens illustrationer støtter teksten virkelig flot, så både tekst og billeder på en fin måde pakkes ind i et eventyrskær uden at læseren bliver hverken snydt for dybden af det svære emne, eller skræmt af en for direkte præsentation af emnet. Der findes i forvejen mange gode titler til sammenligning, men emnet kan kun tilføjes noget godt med denne bog. Bogen er godt udgangspunkt for en samtale med det barn som har mistet og savner. Den er anbefalelsesværdig til oplæsning mellem voksen og børn mellem 6-9 år.


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2001

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 14. Nov. 2001

Billedbog om liv og død af Fupz Aakeson og Thau-Jensen. Begge er de sprudlende, originale, fantasifulde og knalddygtige. Werners mor er død. Hans far siger at hun ligger nede i jorden, og at hun aldrig kommer igen. Men Werner ved det ikke passer, for han møder hende i drømmeland hver aften. De laver alle mulige sjove og fjollede ting sammen. En aften bestemmer Werner sig for at blive hos sin mor i drømmeland. Han er nemlig ikke så vild med at være hos sin far og hans nye kæreste, damefrisøren. Men det med at være i drømmeland hele tiden, det er nu heller ikke helt lykken, og hvad med far og damefrisøren? Werner bestemmer for at "tage tilbage" og han får en rigtig god snak med far bagefter, og hende damefrisøren, hun er nu heller ikke så tosset! En dejlig varm historie, skrevet i forfatterens sædvanlige fantastiske stil, og sammen med de utrolig levende og farverige illustrationer, bliver det til en billedbog man ikke lige glemmer med det første. En bog der både får smilet frem og giver klumpen i halsen! Endnu et mesterværk for alle billedbogselskere over 4 år.


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2005

By

By

Walther Knudsen

d. 20. Jan. 2005

Dette er syvende bog i Gyldendals Læs for sjov-serie, hvor gode billedbøger er reduceret i størrelse, men ikke i indhold, så de ligger bedre i hænderne på øvede begynderlæsere. Fupz Aakesons poetiske fortælling om Werner, der savner sin døde mor og måske mest af alt savner, at også andre husker hende, er en flot og følsom bog, der ikke passer helt til den umiddelbare læsning af forlagsseriens navn. Det er en gribende historie, som nok er sjov, "men ej blot til lyst". Som begynderlæsning, må den siges at henvende sig til de mere trænede med ord som karrusel, lakridslandevej og skrukkemuk. Tegningerne klarer fint det formindskede format. Man fristes til at sige: "Der kan godt være stor kunst i små bøger".


Politiken

d. 29. Dec. 2001

By

By

Steffen Larsen

d. 29. Dec. 2001


Weekendavisen

d. 11. Jan. 2002

By

By

Ina Kjøgx Pedersen

d. 11. Jan. 2002


Berlingske tidende

d. 10. Dec. 2001

By

By

Kari Sønsthagen

d. 10. Dec. 2001


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 1 (2002)

By

By

Hanne Korsby

Årg. 55, nr. 1 (2002)