Roman for børn fra ca. 12 år og unge. Henriette, 22 år, er i praktik som journalist på Fjordby Tidende. Fjordby er en lille provinsby i Jylland, og avisen har problemer med økonomien. Derforer den blevet tvunget til at fusionere med et større dagblad, så stemningen på redaktionen er temmelig mat. De få tilbageblevne journalister har kun til opgave at dække det lokale nyhedsstof. Endag forsvinder 16-årige Sten, og Henriette får til opgave at følge eftersøgningen. Hendes grundige arbejde med sagen fører til afsløringer af overbelåning, korruption og magtmisbrug i den lilletilsyneladende så fredelige by. Historien er velskrevet og ret spændende. Miljøskildringen er troværdig, mens personerne bortset fra Henriette og Sten mest fremstår som typer. Af denne grund bliverhistorien ikke rigtigt vedkommende. Det er, som om der mangler liv og varme. Sproget er letlæseligt og opbygningen enkel og overskuelig. En krimi, der behandler aktuelle og vedkommende problemer påen ret spændende menikke specielt engagerende måde. Stor, tydelig typografi. Forsiden viser Fjordby Tidende med artiklen om den forsvundne dreng. Dækkende for indholdet'men ikke specieltappellerende.