Det er svært at skrive en nonsens-bog for børn, handlingen kan så nemt løbe løbsk og ende i det rene pjank. Det lykkedes Kjeld Iversen at skrive en acceptabel nonsens-bog sidste år, men handlingen i fortsættelsen i år er gået over gevind, så ting, som skulle være morsomme, er blevet pjattede. Handlingen er lutter opremsning af fjollede hændelser, som forekommer hos Far-Julius og hans unger, mens Mor-Katinka er på hospitalet. Er der løsninger af psykologiske problemer gemt i teksten som i den første bog, er de gemt så godt, at de er blevet borte. Sproget er fladt og jargonpræget. Illustrationerne af forf. er ucharmerende og dårlige. - Anskaffelse unødvendig.