En ensom dreng møder en muldvarp, som elsker kage. De møder også en stille ræv og en venlig hest. Sammen drager de ud for at lede efter et hjem til drengen. Højtlæsning for 5-12-årige.
En dreng er faret vild i et snelandskab og møder en lille muldvarp, som leder efter kage. Muldvarpen mener, man skal følge floden, når man er faret vild og gerne vil hjem. På deres tur møder de en ræv, som sidder fast i en fælde, og efter de har hjulpet ham fri, drager de videre sammen. Senere møder de også en hest, og de 4 venner taler sammen om nogle af livets store spørgsmål. Historien er tidligere udkommet som Drengen, muldvarpen, ræven og hesten Den er efterfølgende lavet som animeret kortfilm, og filmen danner grundlag for denne udgave af bogen.
En smuk og poetisk billedfortælling om venskab, kærlighed og livet. Meget smukke og varme illustrationer fra filmen, og teksten er børnevenlig og består af dialog og samtale mellem de fire hovedpersoner. Skrifttypen er håndskriftlignende, hvilket kræver at læseren kan læse dette. En meget smuk bog af høj kvalitet både på indhold og layout.
En anden tilsvarende poetisk og sanselig udgivelse er Livet - illustreretDen lille prins af Lisa Aisato eller klassikeren Den lille prins (Ved Elisabeth Kiertzner)En anden tilsvarende poetisk og sanselig udgivelse er Livet - illustreret af Lisa Aisato eller klassikeren (Ved Elisabeth Kiertzner).