Books / fiction for children / billedbøger

Drengen og drilleblæren


Description


Drengen med drilleblæren kan ikke nå på toilet og tisse, før det er for sent. Men så laver han en plan for, hvordan han kan stoppe sin drilleblære. Billedbog om daginkontinens for børn fra 4-8 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2023

By

By

Marianne Agger

d. 3. Mar. 2023

Drengen med drilleblæren kan ikke nå på toilet og tisse, før det er for sent. Men så laver han en plan for, hvordan han kan stoppe sin drilleblære. Billedbog om daginkontinens for børn fra 4-8 år.

En fortællerstemme forklarer, hvordan en blære fungerer, og introducerer drengen med drilleblæren, der havde problemer med at nå på toilettet, når han skulle tisse. Hvis han var midt i en leg, kunne han pludselig mærke, at hans bukser blev våde. Drengen var ked af, at blæren drillede ham. Han hentede hjælp hos sine forældre, der fortalte ham, hvordan blæren fyldes, når vi drikker, og hvordan blæren kan trænes større for at mindske risikoen for uheld. Drengen lagde en plan for, hvordan drilleblæren skulle besejres fx via hyppige, faste tissetider. Drengen opdagede, at der var andre børn med drilleblærer. De fortalte ham, at det også er vigtigt at sidde godt på toilettet og give sig god tid. Undervejs i historien stilles direkte spørgsmål. Bagerst er et efterskrift til voksne. Dette er Christina Frost og Line Sondrups bogdebut.

Mange børn døjer med daginkontinens, og her er en bog, der kan hjælpe dem til at få styr på blæren. Historien fortælles på en rar og rolig måde, og den giver fin information og gode, konkrete råd. Tegningerne støtter godt op om teksten og er illustrative og informative.

Magnus tisser i sengen handler om at tisse i sengen om natten. Der findes ingen andre billedbøger om daginkontinens.