Aage Brandt har et bredt forfatterskab bag sig, der bevæger sig fra de sjove bøger over dramatiske krimier og unges besvær med sex og følelser til de mere alvorlige bøger med baggrund i krig og krigens følger. Til de sidste hører Filippo og friheden (88) og Altid - og for evigt (sen. 93) og nu Drengen og krigen. De opdigtede stednavne, fx Bozliv og Sorban dækker let skjult over en oplagt og nærliggende reference til krigsscenerne i Bosnien og Serbien, hvad der bekræftes af personnavne, religioner, m.m. Da krigen kommer, udvikles et voldsomt had mellem de to ellers velfungerende etniske befolkningsgrupper i Olecs by, også hos Olec, da han mister sin morfar, forældre og søster. Men da han møder sin tidligere lærer som fjende og såret, hjælper han ham. De personlige relationer stiller flere spørgsmål end svar, og dem stiller Aage Brandt begavet og indlysende gennem den purunge dreng, så de også bliver læserens. Bogen er et sprogligt velformuleret, spændende og ofte medrivende kammerspil med få personer, store spørgsmål og dramatiske konflikter om, hvad krigen gør ved mennesker, og hvad mennesker kan gøre ved krigen. Ni tegninger og omslag tolker og udbygger teksten. Relevant som frilæsning og i dansk- og samfundsfagsundervisning. Fra 7. kl.