Books / nonfiction / kogebøger

Drengerøvskogebogen


Description


Nem og hurtig mad helt fra grunden og opskrifter med kød og grønt tilbør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2008

By

By

Lene Kristiansen

d. 30. Sep. 2008

To ualmindelig tiltrækkende og geniale kogebøger med et nutidigt, gennemtænkt koncept og et super layout. For unge tøser og drengerøve, der har lysten, men for hvem køkkenet mest er et pitstop.

TS og hendes 25-årige grandnevø PB har begge stor erfaring med mad. Men alt for mange unge har ikke, og deraf ideen. Basalt bygger bøgerne på, at mad skal være nemt, overskueligt, varieret, bestå af ordentlige ingredienser samt at de sanser, der står på standby med for mange pasta/ketchup menuer, skal vækkes til live. TS og PB tager kokken in spe ved hånden gennem hele processen med billedingrediensliste, udvalgte arbejdsprocesser og selvfølgelig det færdige resultat. Inkl. kunsten at koge et æg - med fotos. Råd og tips er relevante, tonen aldrig bedrevidende, men ung og gennemstrømmet af lysten til at lære fra sig. Opskrifterne er lækre og med bredde, og overskrifterne (14 i alt) tæller bl.a.: "Sidst på måneden", "De gamle til middag", "Streetfood hjemme", og "Scoremiddag". Godt 1/3 af opskrifterne er identiske i de to bøger, resten mere specifikt målrettet m/k med fx kød og grøntsager.

Bøgerne "taler" direkte til sin målgruppe, både i indhold og layout, og distancerer sig dermed helt fra de sidste års kogebøger til unge.

TS har skrevet kogebøgerne med titelbegyndelsen: "Geniale", PB har cateringfirmaet YO!FOOD. Sammen har de lavet (endnu) to geniale basis kogebøger for unge 20-25 +/-, med lækre opskrifter, super billedserier og hjælp så selv den mest uerfarne kan hejse forklædet.